Ungbo-Odense

Ungbo-Odense tilbyder botræning til unge. Vi har værelser i H.C. Andersensgade nr 8 og nr 22, hvor køkken og bad deles med 1-2 andre unge. Hanne Lynge som dels er leder og dels har kontakt til de unge, bor selv i stueetagen i nr. 22. Målgruppen er unge som ikke kan bo hjemme hos forældrene, eller unge fra opholdessteder eller familiepleje som skal ud at bo selv, men som er for uselvstændige til helt at klare sig selv. Den unge får støtte i at få dagligdagen til at fungere. Det kan være alt fra snak om store som små problemer til hjælp af indkøb/økonomistyring. Det kan være støtte til at skole/praktik/arbejde overholdes. Det kan være læring om respekt for naboer/sambo og at overholde almindelige regler ved lejebolig osv. Kort sagt vi følger med i alt i forhold til den unges liv og de unge har altid mulighed for at få fat i en voksen døgnet rundt. Dog med oplæring i alt det kun er akutte ting der løses om natten.

Derudover arbejder vi målrettet med de arbejdesområder som sagsbehandlerne har beskrevet i handleplanerne. Vi følger punkterne nøje og ved statusskrivelserne fremlægger vi dokumentation for udviklingen i perioden.

Denne bomulighed giver den unge en mulighed for, at sluses ud i samfundet uden total overvågning, men også uden at blive ladt alene. Der er daglig kontakt – kortere eller længere efter behov- men vi har altid fingeren på pulsen, fordi vi bor så tæt på og ved hvad de laver. Vi kan eksempelvis følge med i hvem den unge omgås, om den unge passer skolen/praktik osv. og vi hjælper den unge til selv at finde balancen i livet, og vælter den unge hjælper vi ham eller hende op at stå igen. Den unge mødes med empati og rummelighed, og med positiv forventning ønsker vi at lære den unge at tage ansvar for eget liv. Ofte har vi et godt forældresamarbejde, og vi vil gerne – med respekt for at vi er her for den unge – arbejde positivt for, at der skabes/genskabes en god kontakt mellem den unge og dennes forældre. Når der ikke længere ønskes så tæt støtte, kan vi følge med den unge ud i den næste bolig, hvor der sker en udfasning af støtten.

Aldersgrupper

13-17 år 18-23 år

Tilbud

28582

Anmeld stedet nu

For at foretage en anmeldelse skal du verificere dig først.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Vil du i kontakt med krisecentret?

H. C. Andersens Gade 22
Odense 5000 DK
Get directions

Er dette dit opholdssted?Verificér opholdsstedet

Sørg for at al information er opdateret.