Mosen

Kerneydelse

Mosen er et opholdssted i henhold til § 142 stk. 7 i henhold til lov om Social Service. Mosen er et familielignende opholdssted med stabil, kontinuerlig og tydelig voksenkontakt. Mosen tilbyder alderssvarende støtte til udvikling af skolegang, beskæftigelse, fritidsaktiviteter, socialt liv samt netværk og forældrekontakt.

I kerneydelsen indgår der kost og logi, tøjpenge, lommepenge, arbejdsdusør, kostpenge ved fravær fra Mosen, transport, ture, udflugter, rejser og fritidsaktiviteter.

Målgruppe

Mosen modtager børn og unge i alderen 6-18 år, med mulighed for forlængende efterværn til og med det 22 år. Mosen modtager børn med:

Omsorgssvigt: Børn og unge der er kendetegnet ved at være socialt belastede, med en opvækst præget af massivt omsorgssvigt, som med fører omfattende følelsesmæssige skader, vanskeligheder i afkodning af sociale samspil og relationer, samt forstyrrelser der påvirker evnen til empati.

Tilknytningsforstyrrelser: Generelle og til tider massive kontaktforstyrrelser, stærk impulsstyring og ringe evne til erfaringsdannelse.

Andre sociale problemer: Vanskeligheder i forhold til at danne relationer med jævnaldrende.

Opmærksomhedsforstyrrelser: Gennemgribende udviklingsforstyrrelser ADHD, ADD, TOURETTE SYNDROM samt børn og unge med lav intelligenskvotient.

Udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder: Børn og unge med indlæringsvanskeligheder, der har brug for massiv støtte.

Udviklingsforstyrrelse af tale og sprog: Børn og unge med opvækstvilkår fra ikke dansktalende familier, med vanskeligheder med sprogforståelse, begrebsdannelse mm.

Udviklingsforstyrrelse af sansmotoriske færdigheder: Børn og unge som ikke er alderssvarende grov og fin motorisk, er hyper sensitive og har svært ved at integrere og organisere sanseindtryk.

Intellektuel/kognitiv forstyrrelse: Forskellige opvækstrelaterede og eller medfødte vanskeligheder omkring den følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling, som medfører nedsat evne til at forstå indforståede krav og forventninger, der ligger i kommunikation, samspil og aktiviteter.

Seksuelt overgreb: Børn og unge der har været udsat for seksuelt overgreb eller seksuelt krænkende adfærd fra en person de har tillid til.

Seksuelt krænkende adfærd: Børn og unge som har en grænseoverskridende seksuel adfærd.

Mosen modtager ikke misbrugere og kriminelle.

Behandlingsmetoder, pædagogiske metoder og lign.

I samarbejde med anbringelseskommunen, og under hensynstagen til det enkelte barns problematikker og resurser, arbejder Mosen med, at lære børn/unge de færdigheder, som de skal bruge, for at klare sig selv i voksenlivet enten helt eller delvist.  Vi bruger samtale og adfærdsregulering med udgangspunkt i de 8 opdragelsesmetoder. Vi arbejder ligeledes bevidst med udgangspunkt i Rosenthal-effekten, som kort kan beskrives som, at forventninger indfries. Dvs. har du positive forventninger til dine omgivelser, vil de have tendens til at blive indfriet, og tilsvarende, hvis dine forventninger er negative, får du også ret. Der er med andre ord tale om selvopfyldende profetier.

Download standardbeskrivelse: Klik her.

Aldersgrupper

6-12 år 13-17 år 18-23 år

Tilbud

67.890

Anmeld stedet nu

For at foretage en anmeldelse skal du verificere dig først.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Vil du i kontakt med krisecentret?

Lungvej 10
Sandved 4262 DK
Get directions

Er dette dit opholdssted?Verificér opholdsstedet

Sørg for at al information er opdateret.