Kanonen

Med mere end 11 års erfaring yder Kanonen en kvalificeret socialpædagogisk indsats overfor udsatte børn og unge. Med differentierede pladstyper og en lang række andre tilbud, leveres en helhedsorienteret indsats med perspektiv, kvalitet og barnet i centrum.

Fonden Kanonen blev oprettet i 2002, og er organiseret som en  selvstændig fond under samme ledelse og bestyrelse som Fonden Himmelbo og Fonden Orpigaq, Grønland. Kanonen er beliggende i Favrskov Kommune og er underlagt godkendelse og tilsyn af Socialtilsyn Midt.

Med organisatorisk og fagligt volumen leveres en bred vifte af tilbud indenfor det socialpædagogiske arbejde med udsatte børn og unge.

Kanonen har 4 forskellige pladstyper, og 6 afdelinger med plads til 3-6 unge i hver afdeling. Derudover tilbyder Kanonen en række andre tilbud såsom pædagogiske og psykologiske observationer og udredninger, akutanbringelser, dagforanstaltningstilbud og professionelle plejefamilier.

Kanonen lægger stor vægt på et direkte og åbent samarbejde med kommunerne. Den pædagogiske indsats og behandling tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem anbringende kommune, Kanonens socialfaglige konsulent, afdelingsleder og kontaktpædagoger.

Kanonen leverer præcis dokumentation af såvel økonomi som fagligt og pædagogisk indhold. Kommunen får et fuldt afklaret grundlag for beslutningen omkring anbringelsen, således at den samlede indsats omkring den unge bliver velkoordineret og kvalificeret.

Kanonen har indgået samarbejde med psykologerne i “Ung Liv”, som yder samtale- og udredningsløb til de unge, samt supervision til personalegrupperne på de forskellige afdelinger. Endvidere er der iværksat fælles uddannelsesforløb i Kognitiv Adfærdsterapi for alt personale, samt uddannelse af ART-trænere til forløb med de unge.

Aldersgrupper

13-17 år 18-23 år

Anmeld stedet nu

For at foretage en anmeldelse skal du verificere dig først.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Vil du i kontakt med krisecentret?

Århusvej 1
Hinnerup 8382 DK
Get directions

Er dette dit opholdssted?Verificér opholdsstedet

Sørg for at al information er opdateret.